
Generalforsamling den 23/2 – 08:
1.Valg af referent og dirigent: Dirigent Frede Højgaard og referent Annelise Nielsen.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2. Aflæggelse af årsberetning: Formanden Hans Jørgen Jørgensen fortalte om sidste års generalforsamling ved Grønning Strand. Dagen, som markerede foreningens ti-års jubilæum, blev fejret med gåtur, god mad, musik og sang.
Som noget nyt er der nu udelukkende elektronisk tilmelding til arrangementerne. Turene tilrettelægges af Tordenskjolds soldater. Best. tilstræber at der er et arrangement hver måned.
Der var visse forventninger til at medlemmerne ville byde ind med turforslag via hjemmesiden, men det har været meget begrænset. Jens Peter Jensen har brugt siden til at komme med gode tiltag vedr. kajakture.
Der har været ture til/i følgende områder: Grønningøre, Bulbjerg, Thy Naturpark, Rold.
Forårsklassikeren kan vi kalde cykelturen i Rold Skov, nu en tradition.
Kajakturene har været lidt nedadgående. Sommerturen blev en endagstur, og ikke som tidligere det store hit med en eller to overnatninger på stranden. Alligevel en rigtig god tur ved Nordmors.
Der har i årets løb været flere aflysninger end normalt.
En grundig oprydning i medlemstallet ved begyndelsen af 08 medførte en medlemstal på 36 betalende (feb.08)
Friluftslauget har ikke fornyet sit medlemskab i Sydmors Event pga. for stor forskel i målområdet.
Friluftslauget har modtaget en spændende henvendelse fra PalleHeichelmann vedr. et projekt:
Den nordatlantiske inspiration. Palle fortæller selv om projektet senere på generalforsamlingen.
Der har været holdt et par best.møder. Medlemstallet er forholdsvis stabilt, lidt færre arrangementer og lidt flere aflysninger - dette må være konklusionen på årets gang.
Hans Jørgen rejste følgende spørgsmål i sin afslutning.
Er det sådan, at vi skal være mere synlige ?
Har vi det godt i vores lille venneklub?
Tak til værterne for generalforsamlings arrangementet. Tak til turdeltagerne og bestyrelsen.
Tre ture i programmet i foråret: Forårscykeltur, 30/3, 27/4 travetur på Livø, cykeltur i Rold Skov 4/5.
Efter formandsberetningen fortalte Palle om det nordatlantiske:
Naturen har smittet af på det grønlandske, færøske og islandske folk. Her rummes store rigdomme kunstnerisk og kulturelt.
Projektet ” Den nordatlantiske inspiration” kommer til at indeholde mange arrangementer og planerne er stadig under udvikling i samarbejde med kommuner i Thy, Hanherred og Mors.
Henover den kommende sommer kommer der til at ske mange ting. Færøsk symfoniorkester i august, islandsk koncertkor i Vestervig, ungdomskor, Fuzzy 13. juli, udstillinger af design og kunst, islandske heste og evt. grønlandske kajakker.
Fra generalforsamlingen kom følgende forslag. Evt. opfordring om at lave kajaktræf for grønlænderkajakker i september, evt. arbejde med at få Havhingsten til at sejle igennem Limfjorden på sin vej hjem til Danmark.
3. Regnskab. Kasserer Holger Riis-Westergaard forelagde det reviderede regnskab til godkendelse: Regnskabet udviser et underskud på kr. 803,08 pga. af jubilæumsfestlighederne.
Hans Jørgen gjorde opmærksom på at halvdelen af underskuddet skyldes indkøb af sangbøger.
Regnskab godkendt med applaus.
4. Behandling af forslag: Ingen forslag.
5.Valg af bestyrelse: Per Hvidbjerg, Hans Jørgen Jørgensen og Holger Riis-Westergaard var på valg. Suppleanter Åse Vrang og Peter Johansen, revisor Per Thilkjær Nielsen. Genvalg til alle.
6. Fastsættelse af kontingent: Formandens foreslog , at fastholde nuværende satser 50 kr. for individuelt medlemskab og 100 kr. for familie/husstand.
Tonny foreslog at nedsætte satsen til 9,50 , men trak dog forslaget tilbage med et smil.
Marianne: Godt med en forening med ens pris for enlige, såvel som ægtefælle – altså ikke dyrere for enlige. Kontingentet fastholdes på nuværende satser.
7. Eventuelt: Frank: Der arrangeres kajaksikkerhedskurser i Snedsted d. 14/6 og i Durup d. 15/6.
Holger: Deltagerne på kajakturene skal have gennemført et sikkerhedskursus.
Per: Der er mange nye kajaksejlere. Vi kunne sagtens gøre mere for at få flere på sikkerhedskursus.
Hans Jørgen: En del nye medlemmer er kajaksejlere. DGI medlemskabet giver mange muligheder.
Holger: Vi kunne slå os sammen med Klubben i Thisted og komme ud at sejle.
Tonny. Hvis skal holde kursus, skal der helst være en del med, så man kunne ligeså godt gøre opmærksom på kurset, så alle kajaksejlere får en chance for at deltage.
Hans Jørgen: Vi kan annoncere om kurset. Skal faste aften sejlladser genoptages skal der være en tovholder. Hvor skal sommerturen i kajak placeres ? Først eller sidst på sommeren?
Frede gjorde opmærksom på det humanistiske i redningskurset. Kan det bare være til hjælp en gang er det det hele værd.
Rune: Meget gerne flere store ture. Om turen ligger først eller sidst på sommeren er nok hip som hap. Forstår ikke nervøsiteten for at blive for mange. Det gjorde ikke noget, om der kom flere ind ad døren.
Per vil gerne lave en kajaktur sidst i maj. Rune vil god tvære med-tovholder.
Tonny. Spørg medlemmerne om tidpunktet.
Hans Jørgen: Best. har lavet turene. Flere gange spurgt medlemmerne uden resultat.
Per: Evt. annoncere med en kajakdag.
Holger ønskede at afrunde debatten om kajakture og mente, at klubben i Thisted havde en lidt anden indfaldsvinkel til kajaksejlladsen end friluftslauget, hvor det er naturoplevelsen, der tæller.
Frede takkede for god ro og orden under generalforsamlingen.
Hans Jørgen foreslog at slutte generalforsamlingen som den begyndte, nemlig med et par gode sange fra DGI sangbogen.
En god generalforsamling med 16 deltagende medlemmer.