Vedtægter for LIMFJORDEGENS FRILUFTSLAUG


§ 1: LIMFJORDEGNENS  FRILUFTSLAUG

· Stiftet: den 5. juni 1998.
· Adresse: Grå Stensvej 2, 7970 Redsted, Mors

§ 2: FORMÅL  OG  OPGAVER
Stk 1. Lauget har til formål at samle natur- og friluftsinteresserede.
Stk 2. Lauget er et forum til gensidig erfaringsudveksling, inspiration og dyrkelse af natur- og friluftsliv.
Stk 3. Lauget vil forholde sig til miljø, natur- og friluftslivet ud fra en nordisk tradition.

§ 3: MEDLEM
Stk 1. Som medlemmer kan optages alle der støtter lavets hensigt, formål og opgaver.  
Stk 2. Bestyrelsen kan udelukke et medlem, hvis der findes grund dertil. Det udelukkede medlem kan anke kendelsen til næstfølgende generalforsamling.

§ 4: ØKONOMI
Stk 1. Der betales kontingent, som er fastsat til 50/100 kr. indtil generalforsamlingen vedtager ændringer.  
Stk 2. Hvert arrangement skal i videst muligt omfang hvile i sig selv økonomisk.

§ 5. STYRELSEN
Stk 1. Lauget ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer.
Stk 2. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen.  
Stk 3. Bestyrelsen konstituerer sig selv på førstkommende møde efter generalforsamlingen med formand og kasserer.  
Stk 4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.  
Stk 5. Bestyrelsen udfærdiger og udsender 1/2 års tur- og mødeplan til alle registrerede medlemmer.  
Stk 6. Bestyrelsen indkalder til ÅRSDAGEN senest 14 dage før.

§ 6. ÅRSDAGEN
Stk 1. På årsdagen den 1. weekend i marts afholdes generalforsamlingen, som er laugets højeste myndighed.  
Stk 2. Forslag til årsdagens debatforum fremkommer ved aktiv deltagelse i årsdagen.  
Stk 3. På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindeligt stemmeflertal blandt medlemmerne.  
Stk 4. Kun fremmødte medlemmer har stemmeret.

§ 7. GENERALFORSAMLINGEN
Stk 1. På den ordinære generalforsamling behandles følgende       
1. Valg af referent og dirigent       
2. Aflæggelse af årsberetning     
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse  
4. Behandling af forslag  
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter  og revisor  
6. Fastsættelse af kontingent  
7. Eventuelt
Stk 2. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et flertal i bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 1/4 af foreningens medlemmer stiller krav herom. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet er modtaget og indkaldes i lighed med ordinær generalforsamling.

§ 8. OPHØR
Stk 1. Opløsning sker, når der ikke er flere AKTIVE medlemmer tilbage.  
Stk 2. Beslutning om laugets ophør kan kun træffes på en med det formål, særligt indkaldt generalforsamling. Vedtagelse sker med almindeligt stemmeflertal.  
Stk 3. I tilfælde af laugets ophør overgår dets evt. formue m.m. til DGI Nordvest til brug for friluftslivet.  
Stk 4. Bestyrelsen kan ikke træde tilbage før afviklingen af  formue m.m. er effektueret .                      

Foreningen er stiftet den 5. juni 1998
Vedtægterne justeret den 2. marts 2002