Bestyrelse
pr. 1.3.12.
Frank
Roed Andersen, 40206281/96768180
Per Hvidberg, 40466242
Hans Jørgen Jørgensen, (formand)
29257039/97762446
Annelise Nielsen, 97766208
Holger Riis-Vestergaard (kasserer)
Suppleanter til bestyrelsen: Åse Vrang og Peter Johansen
Revisor: Per Thilkjær Nielsen
Vedtægter
for LIMFJORDEGENS FRILUFTSLAUG
§ 1: LIMFJORDEGNENS FRILUFTSLAUG
·
Stiftet: den 5. juni 1998.
·
Adresse: Grå Stensvej 2, 7970 Redsted, Mors
§
2: FORMÅL OG
OPGAVER
Stk 2. Lauget er et forum til gensidig erfaringsudveksling, inspiration og
dyrkelse af natur- og friluftsliv.
Stk 3. Lauget vil forholde sig til miljø, natur- og friluftslivet ud fra en
nordisk tradition.
§
3: MEDLEM
Stk 2. Bestyrelsen kan udelukke et medlem, hvis der findes grund dertil. Det
udelukkede medlem kan anke kendelsen til næstfølgende generalforsamling.
§
4: ØKONOMI
Stk 2. Hvert arrangement skal i videst muligt omfang hvile i sig selv økonomisk.
§
5. STYRELSEN
Stk 2. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen.
Stk 3. Bestyrelsen konstituerer sig selv på førstkommende møde efter
generalforsamlingen med formand og kasserer.
Stk 4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk 5. Bestyrelsen udfærdiger og udsender 1/2 års tur- og mødeplan til alle
registrerede medlemmer.
Stk 6. Bestyrelsen indkalder til ÅRSDAGEN senest 14 dage før.
§
6. ÅRSDAGEN
Stk 2. Forslag til årsdagens debatforum fremkommer ved aktiv deltagelse i årsdagen.
Stk 3. På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindeligt stemmeflertal
blandt medlemmerne.
Stk 4. Kun fremmødte medlemmer har stemmeret.
§
7. GENERALFORSAMLINGEN
1. Valg af referent og dirigent
2. Aflæggelse af årsberetning
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4. Behandling af forslag
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter
og revisor
6. Fastsættelse af kontingent
7. Eventuelt
Stk 2. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et flertal i
bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 1/4 af foreningens
medlemmer stiller krav herom. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes
senest 4 uger efter, at kravet er modtaget og indkaldes i lighed med ordinær
generalforsamling.
§
8. OPHØR
Stk 1. Opløsning sker, når der ikke er flere AKTIVE medlemmer tilbage.
Stk 2. Beslutning om laugets ophør kan kun træffes på en med det formål, særligt
indkaldt generalforsamling. Vedtagelse sker med almindeligt stemmeflertal.
Stk 3. I tilfælde af laugets ophør overgår dets evt. formue m.m. til DGI
Nordvest til brug for friluftslivet.
Stk 4. Bestyrelsen kan ikke træde tilbage før afviklingen af
formue m.m. er effektueret
Foreningen
er stiftet den 5. juni 1998
Vedtægterne justeret den 2. marts 2002
Referat fra Limfjordegnens Friluftslaugs generalforsamling
12.05.07
En flok af medlemmer
(16) mødtes lørdag d. 12. maj 2007 ved Grønning Strand i Salling for at fejre
Limfjordsegnens Friluftslaugs 10 års jubilæum og samtidig afholde den årlige
generalforsamling.
Bestyrelsen havde bestemt at udskyde generalforsamlingen
til maj for at kunne fejre tiårs – dagen midt i det forårsgrønne landskab på den
selv samme plet, hvor lauget blev stiftet 10 år tidligere. Salling
Ungdomsskoles hytte måtte vi bruge, og terrassen var rammen om både en dejlig
frokost og selve generalforsamlingen.
Efter en sang bød formand Hans Jørgen Jørgensen (HHJ)
velkommen.
Jens Peter Jensen (JP) blev valgt til dirigent. Et hverv
han indledte med at fastslå, at det er vigtigt at følge reglerne for en
generalforsamling, også i fredstid, for så ved man hvordan sagerne skal klares,
hvis der skulle opstå uenighed. JP kunne dernæst konstatere at
generalforsamlingen pga. af den sene afholdelse egentlig ikke var lovligt
indkaldt, men de fremmødte havde ingen indvendinger derimod. I sin beretning kom
HHJ ind på de forløbne 10 år, men selvfølgelig særligt på aktiviteterne siden
sidste generalforsamling. Det seneste års aktiviteter afspejler på sin vis også
årenes gang med cykelture, vandreture, kajakture, værkstedaktiviteter. Kun er
der pt. ikke gang i kajakbyggeriet, som var den bærende aktivitet i en del år.
Der kommer stadig henvendelser fra folk, som hører til muligheden for at bygge
kajak.
Man kan godt tale om traditioner nu: Forårscykelturen, sommerturen i kajak, julevandringen, generalforsamling med vandretur. Nyt var Jens Peters tilbud om en sejltur gennem Thy ad åer og over søer. Frank stod også for en nyhed – en tur med sejlbåd til Livø. Lauget var repræsenteret ved DGI’s landstævne – en stor oplevelse at være med til. Kompaskurset trak medlemmer til som måske ikke plejer at møde op til turene, så med det ramte vi et behov hos nogle medlemmer. Enkelte arrangementer er blevet aflyst pga. mangel på deltagere.
Medlemstallet begyndte for 10 år siden med 18 og ligger nu
på 50 - 60 stykker.
To medlemmer blev nævn: Jesper Nielsen, som har været meget
aktiv og initiativtager til forskellige tiltag, er flyttet fra egnen og bor nu
længere oppe nordpå i regionen.
HHJ kunne også fortælle, at han var blevet kontaktet af
Peter Kusk’s far, som fortalte, at Peter var død af sin kræftsygdom, men at han
altid havde givet udtryk for sin glæde ved at være tilknyttet lauget.
Fra de 10 år kunne HHJ vise nogle fine fotos i stor størrelse. Billederne har været brugt på et par udstillinger. Bål, hygge, snak og uformelle ture - det er Limfjordegnens Friluftslaug.
Kano- og kajak, kajaksikkerhed, cykel, svampe, pile, knive, smedning, læder, akvarel, ridning har været på programmet. Overnatning i telt, lauvo, bivuark, shelter.
Fremtiden: Er der interesse for samarbejde med andre foreninger. HHJ henviste til Thisted kommunen naturture.
HHJ synes personligt, at det vigtigste er at være sammen på nogle gode ture. Fjeldskiture af 3-4 dages varighed står på hans ønskeseddel.
Der var fra formanden tak til tovholderne og andre aktive.
Tak til Salling Ungdomsskole for lån af huset ved Grønning.
Debat om beretningen:
HHJ : Egentlig er det tanken at alle medlemmer bare kan
byde ind med ture, men det er overvejende bestyrelsen, der tager initiativer.
Åse: Sikkert fordi medlemmernes ønsker er dækket ind.
Holger: Det er formanden, der bruger tid. Som best. medl,
er indsatsen begrænset.
Hjemmesidens ”mødested” kan bruges til at
annoncere ture.
Et formaliseret samarbejde med andre er
dødfødt pga. af den uformelle struktur.
Tony: 95 % enig.
Rune: Der er andre kajakklubber, måske kunne der arrangeres
ture med dem.
Frank: Henvendelse fra Qajak i KBH. ang. sommertræf for
grønlandskajakker.
I øvrigt samarbejder DGI
NordVest med Vestjylland. Der sker gensidig information og der er masser af
folk, der sejler kajak , så grundlaget for samarbejde er der.
Tony: Findes der en hjemmeside, som samler al
kajakinteresser?
Jens Peter: Ikke bruge for meget tid på organisering. Lad
os komme ud og se den kronhjort eller tage den sejltur.
Dirigenten sluttede debatten af med en stor tak til
formanden for hans indsats.
Punkt 2.
Holger gennemgik med vanlig humor regnskabstallene, men der
var nu heller ikke noget at græde over. Resultatet var kr. 1289,09. Sådan.
Punkt 3.
Regnskabet blev godkendt.
Punkt 4.
Ingen indkomne forslag.
Punkt 5
Genvalg til Frank Roed Andersen og Annelise Nielsen.
Inden valget var der lidt debat om det ønskelige i at forny
bestyrelsen, men flere medlemmer gav udtryk for, at alle medlemmer har mulighed
for at præge aktiviteterne, så fornyelse kan sagtens komme igennem på trods af
genvalg.
Suppleanter: Genvalg til Åse Vrang og nyvalg til Peter Johansen.
Revisor: Genvalg til Per Thilkjær Nielsen.
Punkt 6.
Ingen ændring. 50 kr. personligt medlemskab og 100 kr. pr.
familie pr. år.
Punkt 7:
Under eventuelt annoncerede Jens Peter to kajakture. Først
i juli å- sejllads i Thy og omkring 1. aug. En tur i den norske skærgård med
udgangspunkt i Kristianssand.
Holger kan varmt anbefale deltagelse i Thyturen – en meget
stor naturoplevelse.
Frank omtalte sikkerhedskurset i kajak. Det bliver et
en-dags kursus med start i Snedsted svømmehal og dernæst på fjorden ved
Vildsund.
Peter Johansen kunne fortælle at Brd. Westergaard fra
Thisted står for en kajak demoaften.
Generalforsamlingen sluttede med en sang og der var vist
nok god ro og orden undervejs.
Efter generalforsamlingen fandt Frank en travetur, som
førte os til Jenle. Et par stykker valgte at sætte kajakkerne i vandet.
Holger og Inger stod hele dagen for forplejningen og
minsandten om det ikke også indebar en festmiddag med grill og grønt.
Det småregnede sidst på dagen, så middagen var indendørs
med en god ild i pejsen.
Frank fandt harmonikaen og sangbøgerne frem og en rigtig
dejlig jubilæumsdag blev rundet af med mange gode sange.
Referent: Annelise
Lørdag d. 25. februar 2006.
Inden generalforsamlingen var der travetur i Legind.
En dejlig tur i lyst, let frostvejr. Efter traveturen var der generalforsamling
og frokost på Østerbyen 3 i Ørding. 14 medlemmer mødte op. Det var rart at få
snakket om både det ene og det andet foruden dagsordenens punkter.
Ad.1 Per Hvidberg blev valgt som dirigent.
Ad. 2 Formandsberetning ved Hans Jørgen Jørgensen:
I sin beretning lagde formanden op til spørgsmålet om laugets deltagelse i
debat om natur og miljø. Med henvisning til vedtægternes §2 stk. 3. ”Lauget vil
forholde sig til miljø, natur– og friluftslivet ud fra en nordisk tradition”.
Det blev en god lang debat med mange synspunkter. Skal en intern debat fremmes,
evt. via hjemmesiden, skal lauget markere sig i den offentlige debat, evt. via
medlemskab i andre naturbeskyttende foreninger?
Efter en tid konkluderede dirigenten, at der ikke var belæg for at træffe
endelige beslutninger, men det fornemmedes at der skal holdes fast i den linje,
at lauget er et mødested for mennesker med interesse i at komme ud og få
friluftsoplevelser sammen med andre, mere end det er en ”forening” som skal være
udfarende i sin stillingtagen til natur– og miljøspørgsmål. Via tilknytningen
til DGI Nordvest er lauget repræsenteret i friluftsrådet og har muligheder for
at påvirke den vej.
Ad. 3 Holger Riis-Vestergaard fremlagde det reviderede regnskab til godkendelse.Regnskabet udviste et overskud på kr. 1422,38. Regnskabet blev godkendt .
Ad. 4 Ingen forslag
Ad. 5 På valg var Per Hvidberg, Hans Jørgen Jørgensen og Holger Riis-
Vestergaard. Genvalg til alle tre.
Valg af suppleanter: Paw Hansen 1. supp. og Aase Vrang 2. supp.
Revisor: Per Nielsen
Ad. 6 Kontingent fortsat: 50 kr. enkelt personer, 100 kr. husstand.
Under evt. blev der snak om forårets program, der blev også peget på
muligheden for at deltage i friluftsliv ved landstævnet i Haderslev.
Enkelte andre naturspørgsmål blev snakket igennem.
Sluttelig takkede formanden dirigenten og de fremmødte for en god dag.
Undervejs begyndte det at sne, så man sad og fik lyst til endnu en travetur.
Referent: Annelise Nielsen
Generalforsamling lørdag
den 25 februar 2006
Beretning til generalforsamlingen den 25/2-2006
Limfjordegnens Friluftslaug
Tilbageblik, siden sidste generalforsamling
Bestyrelsen har holdt 3 bestyrelsesmøder og et konstitueringsmøde
umiddelbart efter sidste generalforsamling. 2 planlægningsmøder – et til
planlægningen af forårsprogrammet og et for efterårsprogrammet. Det 3.
bestyrelsesmøde foregik i min hytte i Numedalen i Norge i en weekend i
september.
Nogle arrangementer er blevet aflyst, dels på grund af vejret og dels p.g.a.
for få tilmeldte.
Vi deltog på en stand på landsbymessen i Hvidbjerg i marts hvor vi
præsenterede nogle af vore aktiviteter – bl.a. kajakbyggeri og
kniv/læderarbejde, mens en fotoudstilling viste de mangesidede forskellige
aktiviteter vi har gang i eller har haft gang i.
Fremstilling af bålspade under kyndig ledelse af Frank havde samlet 13
deltagere på Salling Ungdomsskole.
Cykelturen til Fur midt i april havde samlet en halv snes deltagere, der
nød samværet, naturen og motionen.
Men ellers har det igen i år været kajakturene, der har tiltrukket
størst interesse, kajakdag i Thy, sikkerhedskursus med 13 deltagere først i
Durup dernæst med praktiske øvelser ved Grønning Øre i Salling – for øvrigt
det sted, hvor foreningen blev stiftet for 8 år siden.
Sommerturen måtte for første gang aflyses p.g.a. dårlige vejrmelding.
For første gang blev et naturmaleri-kursus gennemført på Salgerhøj på
Nordmors. En dag, hvor mange af os blev klar over, at vi måske havde nogle
talenter, som ikke tidligere er blevet udnyttet – og som vi måske kan få glæde
af den dag vi går ind i den 3. alder – eller evt. tidligere.
Efterårssæsonen er en god kajaksæson. Og også i år havde vi flere gode
ture i farvandene omkring Mors. Årets sidste kajaktur blev en aftentur på
Vandet sø, hvor vi sluttede af med bålmad. Vi blev ved denne lejlighed også
klar over, at det var ved at blive koldere – så koldt at vore kajakker blev
lagt på hylden herefter.
Svampeturen blev også aflyst i år – mens erstatningen blev en dejlig
senefterårstur i Thys klitplantager.
Information og kommunikation
Medlemmerne har i år haft mulighed for at komme i hurtig kontakt med
hinanden. Via hjemmesiden har alle haft mulighed for at give udtryk for sine
meninger og tilmelde sig de forskellige arrangementer.
Bestyrelsen har udsendt 2 programmer.Alle har haft mulighed for at invitere
til ture via ”mødestedet” på hjemmesiden. Hjemmesiden er jævnligt blevet
opdateret – eks. Besøgtes siden af 8 i uge 5 - 24 i uge 6 – 16 i uge 7 – altså
ca 50 besøg i løbet af 3 uger. Hjemmesiden bliver nu brugt flittigt, og det
ser ud til at den elektroniske tilmelding er kommet til for at blive. For de
som ikke har rådighed over en pc, kan posten stadig benyttes, da vi, som vi er
forpligtet ud fra vedtægterne, stadig udsender 2 programmer årligt med posten.
På hjemmesiden kan alle følge, hvordan det går med tilmeldingerne, ligesom nye
ture/arrangementer løbende vil blive præsenteret.
Forbrugerundersøgelse
For at kunne lave et program med baggrund i medlemmernes interesser lavede
vi i begyndelsen af året en ”forbrugerundersøgelse” – ca. 10 svarede. Heraf
kom én med et konkret forslag til en tur – med plan, tidspunkt, indhold m.v.
Indholdsmæssigt vil jeg læse et af svarene, som i store træk godt kunne være
en fællesnævner for de øvrige svar: ”Jeg har ikke nogle direkte forventninger
til lauget. Jeg har med interesse fulgt de udbud, der har været i det år, jeg
har været medlem, men jeg har desværre været forhindret i at deltage, når der
har været noget af interesse. Jeg er nystartet kajakroer. Det glippede
desværre for mig med deltagelse i sikkerhedskurset, som blev arrangeret
sammmen med DGI Nordvest. Det var med stor ærgrelse for min kone og jeg, at vi
ikke var i stand til at deltage den dag, der var arrangeret svampetur. Jeg
kunne godt tænke mig at være med til arrangere kajakture, når jeg har fået
noget mere erfaring.”
Med undersøgelsen in mente lavede vi det udsendte forårsprogram: 2 vandreture, 1 cykeltur, 1 tur med sejlbåd og 7 muligheder for at være sammen med andre om at få kajakken i vandet. Vi er gået væk fra faste ugentlige mødesteder og tider, som ikke har virket tilfredsstillende. I ”forbrugerundersøgelsen” gjorde 1 medlem opmærksom på, at han 3 aftener var stillet op med sin kajak uden at andre var mødt til en ”solnedgangstur” – Vi har derfor taget konsekvensen af det uheldige i, at man kan komme til at stå alene – til at vi inviterer via nettet. Tilmelding 1 uge før.
Mine visioner for det kommende år:
At vi atter kan komme på mange ture i ”det derude” som vi har så
meget af heromkring Mors, Thy og Salling.
Fra bestyrelsen har Annelise også deltaget i planlægningsmøder omkring
shelterudbygningen omkring Limfjorden. Iflg. Michael Jensen bliver der i
løbet af det kommende år lavet ca. 10 overnatningsshelters på Mors i
kystområderne. Forhåbentlig bliver det til gavn for mange friluftsnydere –
måske kan vi benytte dem på vores sommertur?
Vi er også blevet inviteret til at deltage i ”Event & Aktiv – forum for
Sydmors” en forening til styrkelse af fællesinitiativer for
lokalområdet.
Jeg håber ikke der bliver slækket på miljøbeskyttelsen og
vedligeholdelsen, når kommunerne pr. 1 jan 2007 overtager en større del af
miljøområdet.
Jeg har erfaret at hjemmesiden efterhånden bliver benyttet til
meddelelser og on-line tilmeldinger. Forhåbentlig vil I også benytte siden til
debat, hvor synspunkter og holdninger kan mødes, så formålsparagraffens § 3
også bliver anvendt ”Lauget vil forholde sig til miljø, natur- og
friluftslivet ud fra en nordisk tradition”
Jeg vil også omtale DGI´s landsstævne i Haderslev 29/6-2/7. Det kunne
være spændende, hvis vi var nogle stykker, der kunne deltage der. Frank er én
af lederne, så kvaliteten er der ikke noget i vejen med. Måske kunne vi være
en flok herfra?
Til slut skal lyde en stor tak til at så mange er mødt op til denne generalforsamling. Det tegner godt for fremtiden. Vi er i øjeblikket 68 betalende medlemmer (en fremgang på 16 medlemmer i forhold til sidste år) Tak til bestyrelsen og tovholdere. Tak til Annelise og Per som andet år i træk lægger hus til og står for traktementet.
Den 25. februar 2006 - Hans Jørgen
Alligevel var det en god vandretur. Rart at gå bakke op og bakke ned og få en
snak med en, som man måske ikke havde mødt et stykke tid. Frostvejr og sne
gjorde skoven smuk.
Sne kom der ind imellem. Store, stille fnug dryssede ned. Dejligt når det er
vinter i Danmark.
Efter traveturen var der lidt frokost og generalforsamling hjemme hos os. !3 medlemmer deltog.
Dagsorden: Se hjemmesiden
Ad.1 Aase Vrang blev valgt.
Ad.2
Formanden
Det er 8 års fødselsdag, selv om vi ikke lige rammer
datoen, så er det 8 år siden lauget blev oprettet.
I sin beretning kom HJJ ind på traditioner, et tilbageblik på 2004 og til
sidst blev der lagt op til spørgsmål.
Kajakbyggeriet er blevet nedtonet, da huset, hvor vi havde husly er sat til salg. Sejlturene i kajak er ikke nedtonet. Sikkerhedskurset blev gennemført med stor deltagelse. Sommerturen var traditionen tro også et hit. En fin efterårstur fra Feggesund til Dråby sluttede sæsonen.
Der har været vandreture f.eks. på Vestkyststien, Boddum rundt, juletur i Tved Plantage.
Hjemmesiden spiller en stor rolle som oplysningsside, den er velbesøgt.
Forårsprogrammet blev gennemført med god deltagelse. Antallet af deltagere er ikke et succes-kriterium. Få af sted sammen kan være lige så godt. Det er helt i laugets ånd - et mødested for friluftsinteresserede.
Flere af efterårsarrangementerne blev ikke gennemført - der var flere af turene, der ikke var respons på.
Tilbage til hjemmesiden: Mange udtrykker stor fornøjelse ved at læse de forskellige turberetninger.
Hundeslædekørsel ( måske hundevogn) kan arrangeres. HJJ har en kontakt til en, som godt vil dele sin viden og spænde hundene for til en tur.
Generalforsamling lørdag d. 26. februar 2005
Forårsprogrammet 2005 er lavet af Tordenskjolds soldater, men sådan behøver det ikke at være. Ethvert medlem kan stille sig til rådighed med turforslag og som turleder. Der er mange muligheder for emner og steder.
Med forårsprogrammet er der igen lavet samlet tilmelding. Et postkort skal bare sendes retur til formanden eller der skal meldes til på mail. Evt. senere afbud skal ske direkte til turlederen. Det giver mest overblik.
To nye tiltag i programmet: Naturmaleri på Nordmors 4. juni og laugets deltagelse i Landsby Messen i Hvidbjerg Hallen d. 12. marts.
Medlemstal i 03 70, i 04 56, i 05 pt. 26 betalende.
Et stort antal medlemmer behøver ikke at være tegn på stor energi.
Lauget er tilknyttet DGI. Det er bl.a. en fordel, da der er en forsikring, der dækker visse forhold under en tur.
Lauget blev inviteret til at deltage i et møde om etablering af shelter pladser rundt langs kysten af Mors. Ingen fra bestyrelsen kunne deltage, men det er et interessant projekt.
Information ville være nemt, hvis alle medlemmer havde en e-mail, men sådan er det ikke.
Lidt til eftertanke:
Hvad skal vi med tipien, som vi ejer i fællesskab med Rovvig Efterskole?
Skal vi finde et nyt sted til afløsning for kajakværkstedet ?
HJJ sluttede med en tak for det gode samarbejde.
Konklusionen på en debat om tipien blev, at bestyrelsen kontakter Rovvig og afklarer med dem, om de vil overtage den helt og holdent, sådan at laugets medlemmer stadig kan bruge den. I den forløbne tid er der ingen af lauget medlemmer, der har brugt tipien i nævneværdig grad. Det er mest blevet til opstilling og nedtagning. Det er fint, hvis den indgår i rækken af lejrpladser Mors rundt.
Tonni Bennet påpegede det nødvendige i at holde tipien imprægneret.
Frank Roed: Kan der findes et samlingssted gerne centralt mellem Thy, Mors og Salling.
Det vil gavne aktiviteterne med et fast værksted og mødested.
Holger nævnte muligheden for at søge midler, men tilskudsmidler kræver dokumentation og kontrol. Er det det vi vil, eller vil vi fastholde den mere uformelle struktur, der er lauget egentlige ide?
Ad.3 Regnskabets time: Holger fremlagde et nydeligt regnskab, hvor der dog havde indsneget sig et lille rødt tal på bundlinjen. Regnskabet blev enstemmigt godkendt med et resultat på - 70,10 kr.
Ad 6 Kontingent forsætter uændret: 50 kr. enkeltmedlemmer, 100 kr. familiemedlemskab.
Ad 7 Eventuelt:
Forespørgsel om onsdags sejlads. Ingen formel tovholder. Vilsund et godt udgangspunkt. Sennels blev også nævnt som en mulighed. Ring evt. til andre, hvis du gerne vil afsted.
Behov for en net-opslagstavle, hvor man kan skrive om spontane ture.
Lidt debat om fordele og ulemper når alle og enhver har mulighed for at skrive direkte på siden.
Telefonkæden er også en mulighed: Kunne evt. gøres mere effektiv, ved at lave en kæde mellem de, der er interesserede i onsdags sejlturene.
God generalforsamling med et godt fremmøde.
Referent: Annelise
1.
Valg af referent og dirigent
2.
Aflæggelse af årsberetning (Hans Jørgen)
3.
Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse (Holger)
4.
Behandling af forslag
5.
Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisor. (På valg til
bestyrelsen: Holger Riis-Vestergård, Per Hvidberg og Hans Jørgen Jørgensen -
alle er villige til genvalg)
6.
Fastsættelse af kontingent (50 og 100 kr)
7.
Eventuelt.
Formand Hans
Jørgen Jørgensen bød velkommen.
Punkt.
1 Per Hvidbjerg blev
valgt til dirigent.
Punkt.
2 HJ’s beretning: Håndværksdagene
har givet noget fast i værkstedet , selv om der i år ikke har været så meget
gang i kajakbyggeriet.
Der har været
mange gode ture: Vandreture, kronhjortebrøl, Bulbjergtur, cykeltur på udkig
efter brushøns, som dog ikke ville stille sig til skue, skinnecykeltur igennem
krat og buske.
Dejlige
onsdagsaftenture i kajak. Den store sommertur med 14 deltagere i grønlænder–
eller kunststofkajakker. Bestyrelsens holdning til turen er, at der skal være
plads til alle, men at der stilles krav om, at sikkerhedskurset skal være
gennemgået.
Tipien ved
Rovvig: Er den blevet brugt af medlemmerne? Det vides ikke rigtigt, men
efterskolen har haft glæde af den. Et af forårets tilbud bliver at hjælpe med
opsætningen. Samme dag bliver der mulighed for kajaksjov i vigen.
Sjægtesejllads
blev aflyst, men der arbejdes med en ny kontakt, denne gang til Hjarbæk Sjægtelaug.
Langbuebygning
og fremstilling af knive har også givet gode dage.
Lauget har
haft glæde af et godt samarbejde med DGI.
I forbindelse
med fremvisning af kajak blev der samarbejdet med Brdr, Westergaard i Thisted.
Et godt arrangement.
Der er
traditioner i lauget. Sommerturen i kajak, vintervandringen og julefrokosten i
kajakværkstedet.
PT. 70
medlemmer fordelt på 29 kvinder og 41 mænd.
Forårsprogrammet
byder på noget for enhver smag. Det kan læses på hjemmesiden, som
Laugets logo
kan nu købes i en fin stofudgave for 25. Kr. stk.
De er stillet
forslag om en elektronisk opslagstavle, hvor f. eks. Spontanture kunne slås op.
HJ takkede de
fremmødte , ca. 10 % af medlemmerne, bestyrelsen og turdeltagere.
Selvfølgelig
var der kommentarer til beretningen, heraf flere relevante, men beretningen blev
herefter godkendt.
Punkt
3. Regnskabet blev
gennemgået af kasserer Holger. Alt var i skønneste orden, hvorfor det blev
godkendt. Lidt snak frem og tilbage om posten”medlemskab af Kulturelt
Samvirke”. Den snak er hørt før, men medlemskabet fortsætter dog.
Det blev også slået fast, at tipien kan bruges af alle medlemmer, ikke kun den
del af medlemmerne, der var med til anskaffe den.
Regnskabet
blev godkendt, som forelagt.
Punkt
4: Frede funderede her
over, laugets målsætning for hvor mange medlemmer , man gerne vil have, og måske
også hvem.
Der blev
vekslet synspunkter mellem deltagerne. Fra bestyrelsens side kom det til udtryk,
at lauget opfattes som et mødested for folk med interesse for friluftslivet.
HJ sagde :
Foreningen skal være åben, så åben som mulig. Der er god kontakt til
lokalavisen. Hjemmesiden besøges af mange. Lauget skulle nødigt være en
lukket gruppe.
Det blev også
sagt, at lauget er en mulighed for folk med fælles interesse.
Punkt
5
Der var genvalg til Per Hvidberg, Holger Riis –Vestergaard og Hans Jørgen
Jørgensen. Som suppleant fortsætter Jesper Nielsen
Punkt
6: Kontingent uændret
50 single, 100 kr. husstand
Punkt
7: Stadig mulighed for
turtilmelding, enten til turlederen eller til formanden.
Salg af logoer hos formanden: hjhj@post.tele.dk
Per HV.
Takkede for nogenlunde god ro og orden.
HJ takkede
dirigenten for indsatsen.
Enighed om en
god generalforsamling i en varm stemning, men i kølige omgivelser i kajakværkstedet.
Et godt sted at få prøvet polarudsyret af.
Ordinær
generalforsamling
ref. Annelise Nielsen
1.
Valg af dirigent
2. Aflæggelse af årsberetning
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4. Behandling af forslag
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisor.
6. Fastsættelse af kontingent
7. Eventuelt
Ad. 1
Per Hvidbjerg blev valgt til dirigent, hvorefter generalforsamlingen indledtes
med en præsentationsrunde.
Ad.2
Hans Jørgen ( HJ) indledte sin beretning med at omtale laugets start for 5 år
siden, hvor den stiftende generalforsamling blev holdt i dejligt forårsvejr ved
Grønningøre i Salling. Mange gode ture er det blevet til i årets løb bl.a. bævertur
i Klosterhedens Plantage med 9 deltagere, hjortebrøl-tur, 12 deltagere,
travetur ved nytårstid 9 deltagere. Kajakaktiviteterne er basis for at så
mange samles. 5 er ved at bygge kajakker. 3 personer tog på tur til Odense for
at se kajakværkstedet der. Efter HJ’s mening er det en meget
”industrialiseret” byggemåde der, men der var alligevel noget at lære. 5
mennesker nød en cykeltur til Vejlerne. Forsommerens kajaksikkerhedskursus
havde 16 deltagere. Kajak tur til Mariager fjord havde 5 deltagere og
sommer-turen 10 – 11 stykker. Flere og flere har deltaget i turene. Jespers
tiltage til tirsdags sejlads fra Vilssund har været godt og vil forhåbentlig
forsætte i den kommende sæson. Telefonkæden og e-mails har også været prøvet,
men det ser ud til, at det virker bedre med et fast mødested. Fremstilling af bålspader
havde god tilslutning og gav fin presseomtale. Skituren blev ikke til noget. Det
synes at være vanskeligt at få tilmelding til et så bindende arrangement, måske
fordi familiehensyn gør det vanskeligt at melde til i så god tid, at det lader
sig gøre at arrangere turen. Det tørre eftersommervejr var skyld i at
svampeturen blev aflyst.
Der har været medlemsfremgang: 20 familiemedlemmer og 20 enkeltmedlemmer.
Teepee i
fællesskab med Rovvig Efterskole: Jesper N. har skaffet en letbrugt tepee som
er købt af enkelte medlemmer af lauget. Pt har 22 indbetalt hver 100 kr.
Teepeen opstilles ved Rovvig Efterskole.
Logo: Annelis Jørgensen har tegnet et logo med symboler for laugets virke.
Økonomien er god, målet er ikke en stor kassebeholdning. Der er investeret i 6
DGI sangbøger og lauget ligger inde med lærred til en enkelt kajak.
Kassebeholdningen er d.d. 4350 kr. og der er ingen ubetalte regninger.
Forårets turmuligheder blev gennemgået og de foreløbige antal tilmeldte nævnt.
Visionen for lauget er stadig at være flerstrenget. HJ nævnte samvær omkring
bål, og det at møde nye mennesker med fælles interesser. Ligesom tepeen kan
blive et godt mødested. Til slut luftede HJ lidt politiske synspunkter omkring
regeringens tiltag med at købe CO2 kvoter i udlandet, så vi ufortrødent kan
svine videre i vores del af verden.
Kommentarer til beretningen:
Frank R. : HJ samler alle trådene og holder gang i det hele med hyppige
skriverier på e-mail. Det er en stor indsats.
Jesper N. : forslog at logoet skulle lavet i en broderet udgave med farver.
Der blev lidt diskussion om det med farver nu vil være en god ide eller ej.
Frank: Lauget er organisatorisk tilknyttet DGI’s friluftsudvalg og DGI
Nordvest. DGI vil gerne offentliggøre ture i DGI regi.
Holger: Hvordan er holdningen til at ikke-medlemmer deltager i enkelte ture.
Efter hans mening vil det være en god åbenhed udadtil.
Michael: Der behøver ikke være en begrænsning for, hvor mange gange man
deltager inden, man melder sig ind.
HJ: Tilknytningen til DGI er mere end praktisk f.eks. er der forsikringsforhold
af betydning.
Medlemskab er ligegyldigt i første omgang.
Hvad med min politiske provokation, var det slet ikke en provokation ?
Per Hv.: Det bør kræves, at deltagere i kajakturene er medlemmer pga.
forsikring. Det er også en uskrevet regel, at sikkerhedskurset er gennemgået.
Ad.3
Regnskabet blev gennemgået af kasserer Holger Riis Westergaard. Godkendtes uden
kommentarer.
Ad. 4
Forslag om at teepeen kommer i friluftslavets regi, så alle medlemmer kan bruge
den.
Der skal laves regler for brugen i fællesskab med Rovvig Efterskole. Hj
kontakter skolens ledelse herom. Herefter arbejder Jesper og HJ videre med
reglerne.
Ad.5
Genvalgt til bestyrelsen blev Frank R. Andersen og Annelise Nielsen, og genvalgt
som suppleanter blev Jesper Nielsen og Peter Kusk.
AD 6
Kontingent fastholdes med 50 kr. for enkeltmedlemmer og 100 kr. for
familiemedlemskab.
Ad.7
EVT. Rune efterspurgte førstehjælpskasse til ture og kajakværksted. Gjorde
opmærksom på, at der skal tænkes på sikkerhed f. eks. at der er telefon med
på turene. Der blev diskuteret ud fra spørgsmålet. Konklusionen blev, at det
er tovholderen, der skal sørge for at medbringe sikkerhedsudstyr i fornødent
omfang, men at det er svært at lave præcise regler herfor.
Palle efterlyste retningslinier for påklædning f. eks. ved sikkerhedskurset i
kajak, da det som nybegynder kan være svært på forhånd at vide, hvad der er
hensigtsmæssig påklædning i den situation.
Dirigenten takkede for god ro og orden og gav ordet til formanden.
HJ sluttede generalforsamling af og glædede sig over et godt fremmøde.
Referent: Annelise Nielsen
PS: Dette tørre og til tider kedsommelige, traditionelle
generalforsamlingsreferat dækker over en god eftermiddag i kajakværkstedet.
Deltagerne var iklædt varmt tøj, nød dampende kaffe og friskbagt kage, en
lille en til at varme sig på. En uformel eftermiddag med gode kommentarer og råkold
hygge med fokus på Limfjordsegnens Friluftlaug og dets aktiviteter og
mennesker.
Ordinær
generalforsamling
ref. Annelise Nielsen
Per Hvidberg blev valgt til dirigent.
Formandens beretning:
· Indledningsvis mindedes Hans Jørgen Jørgensen Vagn Steensig, medlem og
kajakbygger, der pludselig døde først på sommeren 2001
· 4 år er gået siden oprettelsen i 98. 2001 er det år, hvor der har været
flest medlemmer og naturligt nok derfor også flere deltagere på turene end de
første år. (67 medlemmer og 15 gennemførte arrangementer i 2001)
· Kajak- og kano værkstedet er flagskibet med op til 10 deltagere og 8
kajakker er undervejs.
· 14 kajakroere deltog på sikkerhedskurset i Snedsted. Et godt kursus med
gennemgang og træning af sikkerhedsreglerne.
· Kun enkelte ture blev aflyst i året. Fremstilling af bålspade er taget på
programmet igen i foråret, denne gang med tilstrækkelig antal tilmeldte.
· I forbindelse med første nyhedsbrev i 2002 udsendte bestyrelsen en blanket
med samlet oversigt og tilmelding til forårets ture. Det har givet bonus, og
det er tilfredsstillende som turleder allerede nu at kunne se om turen kan
gennemføres. Forud for turen skal turlederen kontakte de tilmeldte.
· Stort behøver ikke at være godt. Der skal laves aktiviteter i laugets ånd.
Det vigtigste er ikke at skaffe flere medlemmer. Vinteren præges af
kajakbygning, hvor der i denne vinter har været venteliste. Om sommeren må det
handle om at komme ude.
· Paw Hansen har ønsket at udtræde af bestyrelsen i utide pga. af nyt
arbejde.
· Bestyrelsen laver program to gange om året og der arbejdes på at få egen
hjemmeside, så man bl.a. kan lægge billeder fra turene ind.
· Formandens beretning blev taget til efterretning.
Efterfølgende blev følgende nævnt:
· Skitur i begyndelsen af påskeferien har været diskuteret. Det er svært at
give tilsagn om deltagelse lang tid i forvejen. Skal turen laves, skal den være
familievenlig med mulighed for flere kategorier af skiløb.
· Kan lauget annoncere ture fra f.eks. Cyklistforbundet og andre ”åndsbeslægtede”
foreninger ? Almindelig enighed om at, det kunne være en mulighed.
· Forsendelse pr. mail er en god løsning og skal bruges i videst mulig omfang.
Vedr. regnskabet:
Per Hvidbjerg fremlagde regnskabet og det godkendtes af forsamlingen.
Vedtægtsændringer:
De af bestyrelsen foreslåede vedtægtsændringer blev vedtaget.
Valg til bestyrelsen:
På valg var Holger Westergaard, Hans Jørgen Jørgensen, Per Hvidbjerg. Alle
tre blev genvalgt.
Nyvalgt i stedet for Paw Hansen blev Annelise Nielsen. 1 suppleant: Jesper
Nielsen. 2. suppleant: Peter Kusk. Revisor: Michael Rasmussen.
Vedr. kontingent:
50 kr. individuelt og 100 kr. for familiemedlemskab. Kontingentet fortsætter uændret
indtil generalforsamlingen vedtager ændringer.
Eventuelt:
Under eventuelt spurgte Holger W. om laugets holdning til gæstedeltagere på
turene. Dette kan fint lade sig gøre.
Generalforsamlingen afvikledes som et gemytligt frokostmøde i kajakværkstedet.
Umiddelbart efter konstituerede bestyrelsen sig med Hans Jørgen som formand og
Holger W. som kasserer.