.

 

Denne 1. maj-kampdag og konfirmations-søndag havde - lidt heldigt - ikke synligt ramt Tømmerby Kirke, hvor vi seks havde sat hinanden stævne kl. 10.00.  Organist, kordegn og graver sad dog klar til dagens arbejde som ifølge opslaget udenfor skulle starte kl. 10.30. Præsten var ikke at se, så vi dristede os til et kig indenfor i den hvidkalkede. Vi benyttede os af den nordvendte kvindeindgang, fordi "nogen" havde muret den sydvendte og solbeskinnede mandsindgang til. Indenfor var der nu helle ikke meget at gøre for en rigtig mand - der sad kun betjeningen - så vi listede hurtigt ud igen for at besigtige udvendigt. Det var straks noget mere spændende: I flere af kvadrene var der udhuggede figurer ( især i absis-rundingen) - menneske-ansigter og diverse dyre-figur, hvor motiverne er blevet tillagt hedensk, oldnordisk tradition. Selve kirken virker ret så "enorm"  i det flade landskab - og må i tilblivelsestiden formodentlig have haft funktion som "Sømærke" for datidens flåde, der jo kunne sejle direkt fra Limfjordne ud i Jammerbugten og videre (med korn??)  til Norge og England.

Nå - hovedformålet var dog en 1.maj cykeltur fra T.Kirke til Svinkløv Bakker og tilbaws igen. Af af tekniske grunde blev  turen dog konverteret til vandreture i området omkring Bulbjerg. Efter en kop formiddagskaffe med flot udsigt fra toppen af Bulbjerg gik vi en runde langs dele af "Nordsøruten" ned omkring Tinghøj - langs "Panserstien" tilbage. Sortbær-buskene havde allerede afsat bær ( dog ikke sorte endnu) , firben var vakse i solvarmen - og takket være Aase's årvågenhed undgik referenten en smertefuld død: Iført sandaler var han et splitsekund fra at træde på en flot, flot hugorm. Pyhhh- . Tak., Aase.

Tilbage til bænken på toppen af Bulbjerg - her blev den gængse friluftslaug-frokost nedsvælget. Nogen havde i dagens anledning endog medtaget lækre sild, der endnu var faste i kødet.

Derefter stod den på besigtigelse af Danmarks største fuglefjeld, hvor hundredtallige rider var i rugehumør. Der var lavvandet, så vi kunne gå hele vejen forbi  -nede i havstokken. Fortsatte mod øst i læ bag yderste række klitter til Ellidsbølvej, hvor en hale-bidt stålorm viste os sydover og ind i terrænet forbi 3 charmerende klit-plantage søer med humusfarvet næringsfattigt vand. En dejlig vandretur, hvor vi ikke mødte "et øje".

Efter i alt således at have vandret i alt ca 16000 skridt - iflg. Aase's optælling - nåede vi -næsten sukkerkolde - for 3. gang tilbage til bænken på toppen af B., hvor Bodils choko-muffins sikrede blodsukkerniveauts tilbagevenden til mere normale værdier.

Herefter delte vi os efter anskuelser ( for nu at citere en tidligere kendt dansk politiker) - nogle tog direkte hjem, mens andre "lige skulle rundt om Vejlerne med kikkerten". Hvor heldigt for sidstnævnte: Fra fugletårnet, der står østligst i Vejlerne (nås fra "Alvejen" på gå-ben ca 500 m mod vest) ventede der et skue: Foruden "det sædvanlige" ( gæs, ænder, vadefugle - herunder flere klyder!) var der Rørhøg. Men bedst af alt - der var flere "børnehaver" af de yndigste gæslinger - gulgrønne dunklumper, hvor var de søde. Og ud i rørene mod vest var der 7 traner - herunder 3 på rede. Et syn af den slags, der ikke lige glemmes.

Tak for en dejlig dag til Aase, Annelise, Bodil, Leif og Inger fra

/Holger.