.

Mors rundt 2 - Ejerslev lyng -> Skranderup

2. Etape af tour dø Mors-kystruten.

Søndag var det. Morgen endda. Vågnede lidt før vækkeuret slog til, fordi regnen trommede ned på Velux’en i soveværelset. ÆV. Lige 10 minutter mere under dynen – det er så dejligt, og når det alligevel regnede, så blev turen jo nok aflyst.

Men  -  nej.  RIngelyden var for irriterende.  Op, pakke rygsæk med håndmadder og en bajer samt kikkert. På med de lange underhylere og så ellers regntøj i sækken. Morgenmad – alt imens det klarede ganske lidt op. Afsted efter Hans og så bare deropad. Til Skranderup.

Vi kom ikke eet minut for tidligt. Den morgenurin-gule (vers 14)  i patentpropflasken stod kl 9:30 på bordet, og de små glas fandt Kurt hurtigt frem så vi ku’ nyde de dejlige , nybagte Lisbeth-boller på behørig vis. Imens blev der længere og længere mellem de drivende skyer. Faktisk blev det helt pænt vejr,  inden vi vandrede sydover i strand-rallet. Knævren gik – du godeste – der var knap tid til at nyde landskabet. Da vi nåede til surf-stedet ved ”Hanstholm” ( sådan hedder stedet) fik vi følge af en større kalv – eller var det en velvoksen Grand Danois? Helt til  Skibsted, før den gik hjem, og det kun fordi Kurt igen skænkede op af urinflasken.

Skibsted (neden for ”Æ hyw” /Salgerhøj) har sikkert sit navn fra den tid, da Svend Estridsen’s  (mere eller mindre ægte) søn Knud havde samlet en kæmpeflåde i Thisted Bredning. Man ku’ jo gå i land her. Knud var – modsat sin fredelig broder Harald – stadig en krigsliderlig sørøver, som  - mens broder Harald regerede – bedrev ”Vikingeri”, mest mod øst og syd. Da han i 1080 efterfulgte Harald som konge ville han tage tråden op fra oldefaderen Svend Tveskæg ( Englands-erobreren) og samlede  i 1085 til ”leding” i Limfjorden med den hensigt at ”løbe England omkuld”, selv om Vikingetiden faktisk var ovre ( hvad han bare ikke vidste). Efter datidens historieskrivere skulle der ligge en flåde på tusinde skibe ( heraf 60 fra Norge). Men så er de små kragejoller til landgang mm sikkert også talt med. De stakkels bønder ( fra bl.a. Mors) måtte ligge i leding mens afgrøden rådnede op på markerne, for kong Knud var en hård negl, der straffede strengt, hvis man rømmede.  Men han lod vente på sig – hele efteråret og frem til foråret, hvorefter der brød et oprør frem i lys lue. Bl.a. skulle Aggersborg efter sigende være brændt ned i oprøret mod kongen. Knud flygtede – og til sidst søgte han ly i Odense i kirken ( katolsk på den tid). Vi kender jo også i vore dage til, at kriminelle søger tilflugt i den katolske kirke!!!!!. Knud  - den satan – blev slået ihjel af de oprørske bønder, men datidens Paven kanoniserede ham bagefter til ”Knud den Hellige”, således som Paven i dag holder hånden over de slemme.

Nå – vi vandrede i den stride vind videre - forbi Bjørneborg og ned igen til en dejlig ”læfyldt” og solbeskinnet regnkløft, hvor bækken klukkede velsignet  omkap med ølflasken og lokkede med sin brøndkarse som pynt til de medbragte håndmadder. Et underligt sted i øvrigt at lade anemoner vokse i fuldt flor – der var ingen skov. Stedet var ”Kongeporten” – navnet sikkert også fra Knuds tid – den ene af tre dybe smeltevands – og regn-kløfter mellem de markante høje. Strækningen her SKAL OPLEVES !! – et natursceneri uden lige.

Efter en alt for kort morfar blev vi gennet videre – opad og forbi Duegården – ned mod Hanklit ( Ja –rigtigt: NED MOD).  Trolddalen hed vejen – og her var luften helt tyk af - - - nej, ikke gylle - - - martsviol-duft. Parfume uden sidestykke. Hanklit ned ad bakke – til bækken med Poul Tøttrups Hul.

Poul Tøttrups Hul eksisterer, fordi den tidligere Herremand Poul Tøttrup i lang tid ”gik igen” langs bækken. Han var en usling, der solgte og opkøbte jord ved at opmåle med to forskellige kæde-mål ( hvilken der var kort henholdsvis lang skal ikke her uddybes). Han døde (mere eller mindre reglementeret) og folk på egnen  var trætte af hans ”gengangeri” langs bækken. Man kendte til en præst i Thy ( Jørgen Ufødt / han blev ved sin fødsel taget ved kejsersnit) som kunne mere end sit fadervor. Derfor blev han i robåd hentet over – en ildkugle på himlen varslede dog ulykker – båden var nær kæntret. De nåede dog land hen mod aften – og ganske rigtigt: Poul Tøttrup gik igen langs åen. Men Jørgen Ufødt læste højt af bibelen, så Spøgelset forsvandt ned i et hul – og har aldrig vist sig siden: Poul Tøttrups Hul.

 

Takket være Jørgen Ufødt kunne vi trygt gå videre – til Gullerup Kro, hvor en flaske Humle i krohaven gjorde godt inden den fantastisk godt tilrettelagte 2. Etape af Tour dø Mors-kystruten sluttede ved 15 tiden.

/Holger

 

NB: Man kan læse mere om ”Hellig Knud” i alm. Skole-historielærebøger

NNB: Man kan læse mere om  Poul Tøttrup og andre ”Morsingboer i gamle dage”, hvis man på Folkebibl’eren finder frem til August F. Schmidt  ( reg. under 39.43).